Slået op d.

Kære frilufts-, kajak & kano freaks!


Point 65 ͦ N Mercury GXT modul-kajak
ORU Kayak`s Coast XT origami-kajak

 

 

 

 

 

 

 

 

I Lifeplan Kajak & Friluftsliv interesserer vi os rigtig meget for de gode stunder udendørs med højt til himmelen og udstyret i orden. Vi er især faldet over de kompakte og virkelige praktiske løsninger til at komme på vandet med fx. i kajak eller kano. Når vi siger kompakt & praktisk, mener vi løsninger, som gør det nemmere at transportere og komme ud til de fede steder med udstyr, som ellers ofte volder megen besvær. For eksempel er det ret vanskeligt at komme frem til fjerne destinationer med sin helstøbte plastik-, glasfiber- eller kulfiber kano eller kajak. Ofte må man leje sig frem til anden rangs udstyr, som man heller ikke kender standarden eller kvaliteten af.

Det er slut!

Mange erfarne kajakroere kender nok Point 65 ͦ N`s kajakker og ikke mindst de lidt ældre modeller fremstillet i komposit materialerne glasfiber og carbon. Men Point 65 ͦ N har taget stilling og dermed stoppet al fremstilling af kajakker i komposit materialer af hensyn til miljøet og bådebyggernes helbred under fremstillings- processen. Den innovative omlægning af produktionen til fremstilling af kajakker i polyethylen er i dags 100% ren og kajakkerne kan efter opslidning genbruges http://www.outsidesweden.se/point-65-sweden-slutar-helt-med-kompositkajaker-och-satsar-pa-atervinningsbara-plastkajaker/

Med origami-, modul- & folde konceptet, kan man folde sin kano eller kajak sammen til kuffertstørrelse og således nemt transportere den på cykel, bil, tog eller fly!

Selvfølgelig har vi også andre almindelige helstøbte kajakker, som fx. de meget populære svensk producerede Point 65 ͦ N-modeller. Point 65 ͦ N har etableret sig i kajakmarkedet i samarbejde med kajaklegenden Nigel Foster og sammen har de udviklet den meget populære og helt unikke havkajak Whisky 16 Rocker i forskellige udgaver og farver. Point 65 ͦ N har ligeledes udviklet, om ikke foldbare kajakker, så i hvert fald modul-kajakker, som kan skilles ad, så de fylder meget mindre når de skal transporteres. Prøv fx at se på modellerne Point 65 ͦ N Mercury GTX, som også kan sættes sammen til en tandemkajak eller til endnu flere personer.

De tredie og sidst princip, foldeprincippet, repræsenteres ved den Canadisk producerede TRAK 2.0 som bygger på inuitternes princip med en skindbetrukket ramme, udviklet over mere end 5000 år! TRAK har udviklet en meget innovativ moderne version, hvor rammen er bygget af adskillelige aluminiumsrør betrukket med en super stærk dug af polyuretan-coatet nylon. Kajakken har de samme egenskaber som en grønlænderkajak, kan lastes med grej til ekspeditioner og alligevel pakkes sammen til kuffertstørrelse under transport med bil, bus, tog eller fly. Endnu et innovativt tiltag ve TRAK-kajakken er 3 hydrauliske manuelt betjente pumper, som dels spænder dugen stramt ud men styrer kajakkens form under roningen. Hvis man vil have kajakken til at skære med det fulde skrog for bedre retningstabilitet, så sænker man stævn og agter og forlænger dermed skrogets køl. Ønsker men derimod at kunne dreje og manøvrere kajakken hæver men blot stævn og agter med pumpen, hvorved kajakken får et mere markant spring og kajakken bliver således mere oplagt til leg.

Vores oprigtige håb er, at du vil synes om de mange spændende og innovative produkter, som findes her i shoppen og skulle du ellers have spørgsmål, kommentarer eller har du brug for en livedemonstration af produkterne, så kontakt os og vi finder en løsning.

Vi kommer meget gerne til frilufts-begivenheder, sommertræf, udstillinger, messer og lignende. Blot der er nogen som interesserer sig for innovativt friluftsudstyr!

Med venlig hilsen

Frederik Laursen

CEO LifePlan Kajak & Friluftsliv


4 tanker om “Kære frilufts-, kajak & kano freaks!

  1. Superfedt, at du importerer disse spændende løsninger. Ror selv kajak (både kap- og havkajak) og tager sjældent på ferie uden en kajak på taget af bilen. Jeg har lige et lille spørgsmål vedrørende ror og skeg. Jeg bruger begge dele, og jeg er naturligvis glad for roret i en kapkajak, men faktisk mest glad for finne i en havkajak. Hvordan er det mod disse systemer på specielt TRAK. Er det sådan, at finnen er erstattet af den mekanisme, som ændrer kajakkens form, og i givet fald, hvordan virker det i vind, hvor finnesystemet jo mulighed for at arbejde med vejrhaneeffekten, altså kajakkens evne til at vende op mod eller væk fra vindretningen. Har origamikajakkerne noget rorsystem? Er det er eftermarked for finde og rorløsninger på disse kajakker?

    Bedste hilsner
    Kjeld Bo Christiansen

    1. Hi Kjeld
      Tak for din mail og spændende spørgsmål du stiller. Undskyld, at jeg først svarer nu, men har lige været på en overnatningstur med kajakvenner 🙂
      Personligt bruger jeg selv aldrig ror i de havkajakker jeg anvender og en sjælden gang i mellem skeg. Skeg bruger jeg selvfølgelig hvis jeg skal holde en bestemt retning i vinden. Men oftest ror jeg i kajakker uden ror og skeg og det er netop TRAK`en, som jo er en moderne udgave af skin-on-frame-kajakken. Lige som de oprindelige kajakker produceret af inuitterne, har TRAK´en heller ikke hverken ror eller skeg og der er heller ikke, mig bekendt, planer om at udstyre dem med det i fremtiden. Roning i denne type kajak beror altså udelukkende på roteknikken, altså ved at kante kajakken og dermed holde den oppe i vinden og det kan jo til tider være lidt udmarvende især i hårdt vejr, men sjovt!
      Origamikajakkerne har heller ikke hverken ror eller skeg og det er samme udfordring når der skal arbejdes i forskellige vindretninger.
      Jeg tror på, at det kommer med øvelsen og jeg har selv roet i en del år i en håndbygget skin-on-frame-kajak, hvor bov og agter skærer fantastisk godt når man ønsker retningsstabilitet. Kanter man derimod kajakken, drejer den fint rundt og det er nok det man skal øve sig på for at blive gode venner med den slags kajakker 🙂
      Rigtig god vind med din egen roning og håber at møde dig, måske på vandet!? Du er ikke tilfældigvis på Havkajakrorernes Sommertræf på Møn, vel? Hvis du er, kan du prøve mine kajakker. Du er også velkommen til at komme blot en enkelt dag, hvis du har lyst. Hvor kommer du fra? Jeg bor i Svendborg, her er du selvfølgelig også velkommen 🙂
      Mvh. Frederik

      1. Hej Frederik

        Tak for svaret. Tror bare, at ret mange er interesseret i dit svar på dette, og naturligvis kan man kante sig ud af snart sagt hvadsomhelst, men det er lettere, hvis formen på kajakken underbygger dette, hvad jeg kan forstå især TRAK’en gør. Jeg ror selv en Tiderace Xcite (med skeg), når jeg ror havkajak, og jeg øver mig i ikke at bruge skeg, men må dog indrømme, at det er dejligt at have det (altså skeg’et) specielt i vind, og med læs på. Det kunne være sjovt at prøve disse kajakker en dag, men det bliver ikke til træffet.

        dbh Kjeld

        1. Hi Kjeld
          Tak for din mail. Det var ellers super sjovt til Havkajakroerenes Sommertræf på Møn, selv om vejret og især myg var ved at drive nogen til vanvid 🙂
          Hvis du vil prøve dem må vi jo mødes en dag ved lejlighed. Tillader mig lige at sende dig en anmodning om venskab på FB, hvis det er ok?, så kan lettere holde kontakten dér.
          Jeg bor i Svendborg, så ved ikke hvor langt vi bor fra hinanden, men måske vi kunne finde ud af noget?
          Mvh. Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *